mandag den 28. september 2020


 

Hvorfor startede jeg min blog? Det er det spørgsmål som jeg i dag vil gå i dybden med. Jeg startede jo bloggen tilbage i 2012. Grunden til at jeg dengang startede, var fordi at blev inspireret af så mange andre store bloggere. I perioden hvor jeg startede, overflød mine sociale medier med nye, spændende bloggere, og her blev jeg rigtig inspireret. Det hele var så spændende, alle var så dygtige og gik virkelig meget op i deres arbejde. Der var så mange dygtige bloggere, og fordi jeg var så ung som jeg nu var, så ville jeg da gerne prøve at være en del af det. Da jeg startede, var det ikke noget jeg tog synderligt alvorligt, det var mere for bare at prøve det. Jeg ville jo aldrig kunne hamle op med alle de andre dygtige mennesker, som virkelig dedikere deres liv til det at blogge. Men derfor var det sjovt alligevel. Jeg mistede hurtigt interessen, og skubbede den lidt af vejen. Engang imellem kunne jeg godt hive computeren frem og skrive lidt, men det var som om at hver gang man pakkede computeren væk, så glemte jeg alt om det igen. Bloggen her har ikke altid haft nogen særlig stor betydning i mit liv, og derfor var jeg nok ikke så god til det. Jeg har aldrig stræbet nok efter at nå ud til folk, at få mange følgere eller mange visninger. Det er ikke der mine tanker har lagt. 

Igennem hele den tid som jeg har haft den her blog, har det svinget meget med hvor ofte jeg er på. Der kan gå dage, men der kan også gå uger og endda flere måneder. Selvom jeg stadig ikke stræber efter flere følgere og visninger, så elsker jeg nu min blog. Også selvom der går lange perioder, uden jeg bruger den. Jeg ved godt at der nok ikke er nogle som læser med, men det betyder egentligt intet for mig. Hvis jeg gerne ville det, så havde jeg også prøvet at nå ud til folk. Men min hensigt er ikke at nå en form for "blogger berømmelse", jeg vil bare gerne skabe et forum hvor jeg kan komme ud af med alle mine tanker. 

Jeg er jo blevet diagnostiseret med "Social angst" og "Skizotypisk sindslidelse aka. Skizotypi". Det betyder for mig at jeg ikke er ude i samfundet som så mange andre. Jeg har intet arbejde, jeg er ikke under uddanelse eller i praktik. Jeg går ikke i byen, jeg er ikke til fester og jeg er ikke sammen med en masse venner. Jeg har min bedsteveninde, min kæreste og både min og hans familie. Det vil også sige at jeg ikke får så meget menneskekontakt, og derfor bruger jeg min blog. Jeg bruger bloggen som et forum hvor jeg kan få lov til at skrive lige præcis det jeg har lyst til. Uanset om det er ang mine diagnoser, madopskrifter, eller bare hvad jeg laver i løbet af ugen, så hjælper det på min tilstedeværelse. Jeg finder rigtig meget frihed i at skrive, og det letter min sjæl. Når jeg først sætter mig ned og begynder at skrive, så falder min angst til ro. Jeg kan finde roen i mig selv, jeg får lettet alle mine tanker, og jeg nyder det. 

Selvom der nok ikke er nogle læsere der ser med, så elsker jeg min blog. Jeg vil ikke undvære den, fordi den betyder mere for mig end først antaget. Mit hovede får et frirum, og jeg kan få alle mine tanker ud, mine følelser som jeg har nemmest ved at forklare når jeg skriver. Den her blog, har været en øjenåbner for mig, i den forstand at jeg under mine indlæg, endelig indser hvordan jeg faktisk går og har det. Det er ikke tit i hverdagen at man snakker om hvordan man har det, hvilke følelser der flyder rundt i kroppen. Men når jeg så sætter mig ned, giver mine fingre frit spil, så kommer alle beskrivelser af følelserne frem. Jeg er følelsesmæssigt forbundet til min blog, og så synes jeg det er skide sjovt at gå tilbage i tiden for at se hvordan man har været, hvad man har skrevet om og hvad man har følt på daværende tidspunkt. 


En lille kort "beskrivelse" om hvorfor jeg startede bloggen. På senere tidspunkt vil jeg gerne uddybe lidt om hvordan det er at leve med f.eks. mine 2 diagnoser. Men for nu, vil jeg lave mig en skål popcorn, sætte mig i sofaen sammen med Michael inden han skal på arbejde, og se Dplay dokumentaren "Forbrydelser der rystede Danmark". Hav en fantastisk aften - M  

tirsdag den 22. september 2020


Klokken er lige nu 19.57, og her sidder jeg igen. I aften skal vi have gullasch, så imens maden er godt i gang, har både Michael og jeg sat os foran vores computere. Han tager sig et lille spil CS imens jeg skriver her, får mig en god kop kaffe imens vi høre noget godt musik. I dag har jeg egentlig ikke noget bestemt jeg vil skrive om, jeg havde bare lige lyst til at skrive lidt. Så here we go. Dagen i dag startede for mig først kl 11.30. Jeg havde ikke hørt min alarm, så jeg sov lidt over mig. Det første jeg altid gør om morgnen er at lukke hundene ud, og så få min morgensmøg. Jeg fik i dag også besøg af min nye jobkonsulent som skal hjælpe mig ud i noget praktik. Eftersom jeg får lidt OCD på hjernen når jeg får gæster, så skyndte jeg mig lige at støvsuge, vaske lidt gulv og få ryddet det meste op. Jeg har det meget stramt når jeg skal have gæster, fordi mit hovede kan ikke kapere tanken om at andre skal se mit hjem hvis det ikke er rent og pænt. Det er utrolig frusterende at have det sådan, og det hjælper da slet ikke på sagen at man har så mange dyr som virkelig kan svine alt til, på absolut ingen tid. Jeg har de sidste par uger, følt meget stor behov for at støvsuge og vaske gulv, og i dag har jeg allerede støvsuget og vasket gulv 4 gange, fordi hundene simpelthen sviner alt til :-D

Michael fik i dag lov til sove til han vågnede, hvilket resulteret i at manden først stod op kl 16.37. Eftersom han jo nu arbejder om natten, så er det meget forskelligt hvornår på døgnet han vågner. Som regel plejer det at være ca kl 15.00, men han har ikke sovet helt ordenligt de sidste par uger, så i dag fik han lov til at sove ud, langt om længe. Så imens han har lagt oppe i sengen op boblet, så har jeg hygget med hundene i stuen. Der er ellers ikke sket meget i dag, vi har handlet lidt ind, og slået græsset omme ved vores hoveddør. Nu sidder vi her og venter på vores aftensmad bliver færdig. Man kan jo ikke andet end at blive sulten når man kan lugte hvor godt maden lugter. Der kommer egentligt heller ikke til at ske meget mere i dag, vi skal bare sidde og se lidt Netflix. Vi er nemlig igang med serien "Snow Piercer". 

Resten af ugen består af lidt forskellige ting. Imorgen skal vi på apoteket for at hente noget ormekur til vores kat Knud. Han er en kat som er rigtig glad for at jage, så han får sig en masse mus og fugle når han er udenfor, hvilket resultere i at han desværre har fået orm. Så det skal vi have styr på i morgen. Udover det, så sker der nok ikke meget andet i morgen. På torsdag skal jeg hjem til min bedsteveninde i nogle timer. Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har været sammen med hende, så det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi skal en tur ned til en sø, bare snakke og hygge os sammen. Det bliver så godt at komme lidt ud, og være sammen med hende igen! På fredag skal vi ned til mine forældre og spise aftensmad. Dem har vi ikke været så meget sammen med på det seneste, så det bliver rigtig godt at komme ned og bruge noget tid sammen med dem. Det er altid hyggeligt i min families selskab, så det glæder jeg mig også til. Jeg håber ihvertfald også at far laver noget lækkert mad! Lørdag og Søndag har vi ingen planer, men tror vi skal bruge tiden på at blive færdige i vores walk-in værelse. Det projekt har nemlig stået stille i et par måneder, så nu er det vist på tide at det bliver færdig så jeg kan få aaaaalt mit tøj derind. 

Jeg tænker jeg stopper indlægget her, fordi mine kødgryder kalder på mig. Så jeg vil lukke computeren ned, spise noget lækkert mad og så bare slappe af resten af aftnen med Michael og min lille zoologiske have. Hav det fantastisk, og fortsat god aften. - M  




 

fredag den 18. september 2020

Nu blev det allerede tid til det næste indlæg. Jeg vil denne gang prøve at bruge bloggen lidt mere end jeg plejer, så derfor tænker jeg at jeg vil svare på lidt spørgsmål, som jeg tidligere også har gjort herinde. Jeg tager ikke helt de samme spørgsmål som jeg tog sidste gang, men jeg tænker det kunne være en god ide at prøve nogle af spørgsmålene, da meget er ændret siden sidst. Så jeg tænker, at vi bare får besvaret nogle af dem :-).

1) Hvad er den sidste film du så? : Maleficent. Virkelig en god film! 

2) Hvad har du på i øjeblikket? : Jeg har haft den store afslapnings dag i dag så jeg har bare et par basic sorte gamacher på og en sort top. 

3) Det sidste nummer du lyttede til? : Post Malone - White Iverson. 

4) Det sidste du spiste? : Jeg fik i dag lov til at vælge aftensmaden, så vi har fået mexikanske pandekager med kylling, bacon, grøntsager og tomatsovs som blev lavet i ovnen med revet cheddar ost ovenpå. Super lækkert!  

5) Drømmejob? : Den er godt nok svær synes jeg, fordi jeg aldrig rigtig har vidst hvad jeg ville i fremtiden. For mit vedkommende er det urealistisk, men jeg ville rigtig gerne arbejde med mennesker som har det svært, enten misbrug, voldsramte kvinder eller folk som skal kæmpe med udfordringer i hverdagen. Men ellers er vi nok ovre omkring landbrug eller indretningsarkitekt. Jeg elsker at bruge min tid på at indrette både mit eget men også familie eller venners hjem, det fylder rigtig meget i min hverdag. Landbrug er noget jeg altid har været meget fascineret af, og tror det er et rigtig hyggeligt og fedt arbejde. 

6) Du føler dig mest lykkelig, når? : Når jeg er sammen med Michael og hele vores dyreflok, samt alle de mennesker omkring mig som jeg elsker af hele mit hjerte. 

7) Hvor ser du dig selv om 5 år? : Jeg håber på at jeg har fået det bedre med mig selv, både mit sind og min krop. Jeg håber jeg er kommet ud på arbejdsmarkedet, og kan klare mig selv bedre i offentligheden. Jeg håber jeg stadig bor på gården sammen med Michael, og forhåbenligt næsten alle vores dejlige dyr. 

8) Hvad er din yndlings sang? : Post Malone - Im gonna be 

9) Hvad er din yndlings film/serie? : Den ultimative favorit er "The Walking Dead". Jeg elsker den serie, og har gjort det lige siden det første afsnit udkom. Jeg tror jeg har set snart alle sæsonerne 2-3 gange, og kunne sagtens blive ved med at gense dem. Det er den bedste serie jeg nogensinde har set, man bliver fuldstændig opslugt af dem. Så hvis det er en serie du aldrig har set, så kan det da kun gå for langsomt med at komme igang. 10/10, kæmpe anbefaling!

10) Hvem er din bedsteveninde? : Min bedsteveninde er en veninde som jeg har haft i mit liv i snart 17-18 år. Hun er den bedste, af de bedste. Jeg ville aldrig kunne forstille mig et liv uden hende. Hun betyder al verden for mig, og det ved hun. Hendes navn er Jeanne, og hun er den skøreste tøs jeg kender. Vi har igennem vores tid haft både vores op og nedture, vi har været adskilt i flere år, men vi er altid fundet tilbage til hinanden. Vi kan fortælle hinanden alt, vi stoler på hinanden med vores liv og vi har hinandens skuldre igennem tykt og tyndt. Jeg elsker den her pige, mere end hun aner. Så Jeanne, tak for dig, og tak for alt du gør for mig. <3

11) Hvad er din livret? : Jeg er et rigtig madglad menneske, samtidig med at jeg er meget kræsen. Jeg har altid haft den samme livret, og tror den kommer til at hænge på mig i mange år. Det er den gode gamledags julemad. En meget normal yndlingsret, men det er ihvertfald favoritten hos mig. Der findes ikke noget bedre end en god gang julemad! Uanset årstiden. 

12) Hvor mange dyr har du? : Vi har 3 fantastiske hunde og 4 fantastiske katte. Vi har vores Berner Sennen hund "Smilla" på 5 år, vi har Collien "Amarni" på 10 år, og vores alderspræsident "Carlos" som er en Shepherd Sheepdog på 12 år. Udover hundene så har vi vores hankat "Knud" på 2 år, vores hunkat "Loki" som vi ikke kender alderen på, vores hunkat "Yvonne" på 1,5 år samt vores udendørs hunkat "Cola" som vi heller ikke kender alderen på. 

torsdag den 17. september 2020

 
Opdatering på livet




Jeg tror aldrig jeg bliver god til at få opdatere herinde nok, men derfor har jeg brug for engang imellem at få skrevet et indlæg. Nu har jeg ikke opdateret i længe, så jeg tænkte at nu var det simpelthen på tide. Der er sket rigtig mange ting siden sidst, både gode og dårlige. 

For det første har Michael fået nyt arbejde. Før arbejde han som murer arbejdsmand hos Erik A. Hansen i Esbjerg, men har efterfølgende fået nyt arbejde hos HTH/Nobia i Ølgod. Dette er en beslutning som vi begge to har været rigtig glade for. Det her arbejde har været en kæmpe befrielse for os, for det første er arbejdet kun 9 km fra os, i forhold til at det sidste arbejdet var 42 km fra os. Så det spare os rigtig meget i brændstof, samt tiden til og fra arbejde. For det andet, så er det nattearbejde han har fået, så det har bestemt været med til at vi har fået endnu mere tid sammen, hvilket jo er skønt. Michael har fået mere overskud, og vi får lavet mere i hverdagen. For det tredje er hans løn LANGT bedre, så vi har meget mere frihed i forhold til vores økonomi. Den eneste ulempe der har været ved det nye arbejde er at min døgnrytme er blevet helt ødelagt. Jeg har så svært ved at sove om natten, nok mest fordi jeg ikke er vant til at sove alene. Vi har sovet sammen HVER DAG i 7,5 år, så jeg skal lige vænne mig til at sove alene. Det ender oftes med at jeg først går i seng imellem 03.00 & 05.00, og så står jeg først op igen imellem 14.00 & 15.00. Det er rigtig hårdt for psyken at min døgnrytme er sådan, men jeg tror samtidig også at det er fordi jeg netop ingenting laver i min dagligdag. Men det er der ved at blive lavet ændringer omkring. Men alt i alt, så er vi begge to rigtig glade for at han har fået et nyt arbejde! 

Udover det nye arbejde, så har vi haft en lille kattekilling i pleje hos os. Vi bor jo på en stor gård, hvor vi lejer stuehuset, og så har laderne været lejet ud til en ældre herrer og alle hans snart 80 heste. Der er sket en masse ting i hans liv som har gjort at han ikke ville komme tilbage til grunden, så han har flyttet sine heste og har efterfølgende ikke holdt øje med hans egne katte som går rundt på grunden. Det har resulteret i at Michael og jeg en dag fandt 3 små kattekillinger over i stalden, nede i en gyllerende. De 2 af killingerne var desværre døde, og den sidste var tæt på døden. Vi nåede at få ødelagt gyllerende, så vi kunne komme ned og få fat i den lille mis. Vi har været meget usikre på hvorvidt vi ville kunne få den til at overleve. Vi tog den med ind, vaskede den, gav den noget varmen og så skyndte vi os afsted til Maxi Zoo efter noget modermælks erstatning til den. Det har været en hård, men fantastisk proces. Killingen overlevede, er vokset op og har det RIGTIG godt. I dag er det 7 dage siden han drog hjemmefra, heldigvis ned til min søster som fik æren af at få sin første kat. Vi har de første 3 uger fodret ham med en lille sprøjte,  hver 3 time hele døgnet, så det har bestemt været hårdt. Men gud hvor er det en fantastisk følelse man får i kroppen når man har sat med en lille killing i hænderne som har været døden nær, men alligevel er blevet til en sund, rask og legeglad lille killing. Jeg er lykkelig over at killingen har fået sit nye hjem hos min søster, så jeg også kan få lov til at besøge ham engang imellem. Jeg er knust over at man som menneske ikke vil holde øje med sine dyr, fordi hvis han nu havde været der, så havde alle killingerne overlevet. 

Desværre har vi været så uheldige at den 30.08.2020 mistede vi et kært familiemedlem. Michaels far, min fantastisk svigerfar Kalle. Ingen i familien har været forberedt på at han lige pludselig skulle forlade denne jord. Det hele kom som et stort chok for os. Vi havde været nede ved min svigerfar om den 29.08, for at lægge en sti i haven til ham, da han var dårlig gående og blev ved med at falde når han skulle igennem sin have om til sin skraldespand. Man kunne tydeligt se på ham at han var meget tynd og ikke havde det ret godt, men han var stadig glad, spiste fint og virkede som sig selv. Da vi ikke nåede at blive færdig med haven den dag, valgte vi at aftale med ham at vi ville komme dagen efter og blive færdige med det vi ikke nåede. dagen efter, den 30.08 på vej ned til ham, får vi beskeden om at han desværre er gået bort. Englene har taget min svigerfar med sig. Kalle har desværre været ramt af lungekræft, men ingen i familien har fået noget af vide, så det hele har været som at få en knytnæve i ansigtet. Det hele er så urealistisk, og det er stadig ikke gået helt op for mig endnu, at han ikke er iblandt os længere. Vi har den 09.09.2020 sendt ham afsted på sin sidste rejse. Han havde så smuk en begravelse, med alle de mennesker som betød noget for ham. Vi savner ham alle sammen, og ville give alt i verden for at han kom tilbage til os. Kalle var et fantastisk menneske, og har en helt speciel plads i mit hjerte. Gud, hvor ville jeg ønske jeg kunne ringe til ham og høre nogle af alle hans vidunderlige historier. Det er en hård kamp at gå igennem sådan en sorg, men hvor er jeg dog glad for at jeg har haft det mest omsorgsfulde, og sødeste menneske i mit liv. Jeg takker ham hver dag for at lukke mig ind i sit liv. 

Dette er kun et lille udpluk af hvad der er sket siden sidst, men jeg tænker at jeg stopper den her, da opslaget ellers ville blive alt for langt. Klokken er nu 21.50, Michael gør sig klar til arbejde og jeg vil smide mig tilbage i sofaen efter en dejlig dag. Tak fordi du læser med! kys Maria 

torsdag den 5. marts 2020

Svampet banankage med kinder chokolade

Så blev det tid til endnu en kageopskrift. Denne gang er det en lækker banankage med kinder chokolade. Ganske enkel og hurtig at lave.
 Dette er klart en af mine ynglings kager, og synes bestemt den er et forsøg værd!

Ingredienser: 

- 150 g. hvedemel
- 150 g. sukker
- 3 æg
- 1 tsk. vanilje pulver (jeg brugte vanilje essens)
- 1 tsk. bagepulver
- 150 g. smeltet smør 
- 4 moset bananer
- 100 g. kinder chokolade


Fremgangsmåde: 

Inden start: Tænd oven på 175 grader. 

1: Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps i en skål. Gerne med elpisker.

2: tilsæt mel og bagepulver. Vend det forsigtigt i dejen, sammen med det smeltede smør.

3: Vend de mosede bananer i dejen, så den bliver jævnt fordelt. Herefter tilsætte det hakkede chokolade.

4: Hæld dejen i en smurt ønsket form.

5: Bag banankagen i ca 55. minutter nederst i ovnen.

Jeg valgte at smelte yderligere Kinder Chokolade, og hælde på toppen.


torsdag den 9. januar 2020

velkommen 2020


Så kom vi ind i 2020, og jeg håber i kom ligeså godt ind i det nye år som jeg gjorde. Vi havde en dejlig aften, og vi hyggede os hele aftnen. Vi fik noget skønt aftensmad, noget lækkert dessert og noget godt "skrub af" mad. Vi hyggede os med nogle spil, og havde det så hyggeligt sammen som familie. Michael og min far havde i år valgt at splejse om krudtet, og så ikke købe en masse. De fik købt sig noget sindsygt smukt fyrværkeri. Jeg er ikke typen som bryder sig særlig meget om alkohol, så jeg drak ikke forfærdelig meget. Men nu hvor jeg er på medicin, så selv den mindste smule alkohol gjorde mig rigtig dårlig, så jeg holdte mig i stedet til sodavand :D Udover min aften, så håber jeg at i havde en fabelagtig og en sikker aften, samt i kom godt ind i det nye år sammen med alle de mennesker i elsker. Jeg håber ihvertfald på et godt 2020. 

Dagene siden nytår er gået rigtig stærkt, og inden jeg nåede at se mig om, begyndt Michael allerede på arbejde igen, og det synes jeg er super nederen. Det har været så fantastisk at have ham hjemme hele dagen i 16 dage, og ville bestemt ønske at vi kunne have holdt lidt længere ferie. Men sådan er realiteten desværre bare ikke. Så han måtte jo afsted på arbejde, og nu er den første arbejdsuge snart gået. Jeg går stadig her hjemme, og når man ingenting laver så forsvinder dagene bare hurtigt.


De seneste par dage har mig og hundene rigtig hygget os, og glæder os allerede til det bliver sommer igen, så vi rigtig kan komme ud og nyde haven. Jeg tror simpelthen de er mindst ligeså trætte af det her pis vejr, som både Michael og jeg er. Men, det kunne nu også have været hyggeligt med lidt sne inden det gode vejr kommer tilbage. - I dag har jeg brugt dagen i selskab med min mor og min lillesøster. Først var min mor og jeg i 2 genbrugsbutikker og der fik jeg købt mig nogle små ting. Derefter tog vi på Cafë Guldægget med min søster, og så drog vi ellers videre i yderligere 2 genbrugsbutikker. Genbrugsbutikker er efter min optik, helt fantastisk. Jeg elsker det! man kan finde så mange fede ting, til næsten ingen penge. Noget som man måske ikke kan finde mere i butikker eller på nettet. Samtidig bærer de forskellige ting også på en helt anden historie, hvilket jeg synes er ret fedt :) 

Udover kedsomheden og lange dage med hundene, så er jeg begyndt på at lave min egen hjemmelavet håndsæbe. Det er smadder hyggeligt, og man kan lave så mange sindsyg flotte sæber. Jeg tænker lidt at jeg vil vise jer nogle af mine sæber snart, og forklare lidt om det hele. Men for nu, vil jeg hopper under dynen, læse lidt i en bog og så bare lægge mig til at sove så jeg er frisk på i morgen hvor vi skal ud og hente vores nye spisebord :D 

tirsdag den 31. december 2019

Tak for i år



Juleaftnen var en vidunderlig og uforglemmelig dag, som den plejer at være. Michael og jeg hyggede os ude ved hans mor sammen med hans to brødre. Jeg vandt mandelgaven, og jeg/vi fik en masse fantastiske julegaver. Både enkeltvis og sammen. Juleaftenen er min yndlings dag på hele året. Der findes ingenting der er bedre end det nærvær og kærlighed som der er juleaften. Den fantastiske julemad, gejsten i folks øjne når de skal kæmpe om pakkelegsgaver og mandelgaven, glæden i deres øjne når de åbner deres længe ønskede julegaver, der findes da ingenting bedre end det. Juleaften 2020, er alt for laaaangt væk :( Udover juleaften har vi haft en par skønne dage, med massere af tid med familie, og hygge. 

Så er 2019 ved at nå til vejs ende. Året har for mig været en rutsjebane tur, med massere af gode stunder, men også med mange mindre gode øjeblikke. For mig har det været et bemærkeværdig år, som har sat sine spor. Jeg takker både familie, svigerfamilie, og venner for et fantastisk år. Jeg glæder mig til endnu et skønt år med dem ved min side. Jeg tror på at 2020 bliver mit år. Det SKAL være mit år. Jeg vil ihvertfald gøre mit for det. 

Aftenen i dag skal bruges i selskab med min skønne kæreste, min søster og mine forældre, og jeg glæder mig sådan til at gå ind i det nye år med dem. Vi skal have en masse lækker mad, og bare rigtig hygge os. Alkohol er ikke lige min favorit, så det bliver minimeret fra min side. Men bare fordi der ikke er massere af alkohol indebores, så er det ikke ens betydning med at man ikke kan have det pisse fedt alligevel. Jeg har ikke meget andet at sige ligene, og vil faktisk til at gå igang med at gøre mig klar til at skulle afsted. Jeg håber i får en fantastisk nytårsaften, i selskab med de bedste mennesker omkring jer. Pas på jer selv, og jeres kære. - Maria 

fredag den 13. december 2019

Hjemmelavet æbletærte

Som lovet ville jeg opdatere på min hjemmelavet æbletærte, så her kommer den. Jeg synes det her er en af de nemmeste æbletærter, man overhovedet kan lave. Det kræver ikke mange ingredienser, og tager ikke lang tid at lave. Tærte er så nem at lave så det er bare at springe ud i det og nyde en lækker varm æbletærte med kold vanilje cremefraiche, bagefter.
Ingredienser:

æbletærte
- 200g hvedemel
- 150g sukker
- 150g smør
- 1 æg
- 2tsk bagepulver
- 1tsk vaniljesukker

toppen
- 4 æbler (jeg endte med at bruge 6 istedet for 4)
- 100g sukker
- 3 tsk kanel



Fremgangsmåde:

æbletærte: 
1. Start med at rør sukker og smør sammen i en stor skål, indtil det bliver luftigt.

2. Så tilsætter du æg og pisker yderligere. 

3. Tilsæt hvedemelen, vaniljesukker og bagepulveret. Bland det så godt sammen til en ensartet tærtedej.

4. Kom dejen i enten en smurt springform eller tærteform (tærteformen er min foretrukne). Fordel dejen jævnt ud. 

5. Forbag kagen nederst i ovnen på 180 graders varme (varmluft) i ca 10. min. 

6. Imens tærte er i ovnen forbedreder du sukker&kanel blandingen, samt både skræller og skære æblerne i skriver. 

7. Tag kagen ud af ovnen, læg æblerne i et fint mønster og drys sukker&kanel blandingen ovenpå æblerne.

8. Bag derefter æbletærten færdig i ovnen i ca. 35-40 min ved 180 graders varme. 

9. lad kagen køle af, server herefter med en vaniljesukker cremefraiche dip.  


Jeg håber at nogle vil kunne bruge denne nemme opskrift. Velbekomme :) - M 

onsdag den 11. december 2019

Julegave fra udlejer




Så blev det onsdag, og i dag har jeg kun 2 ting på programmet udover de sædvanlige huslige pligter. Her i hjemmet sker der ikke meget for mig pt, udover de huslige ting. Jeg kommer ikke meget ud, og har ikke meget at give mig til. Det er så fandens svært når man har det svært ved at være ude i offentligheden, samtidig med at man ikke har noget kørekort, så jeg kan ikke komme ud til de mennesker som jeg faktisk er trygge ved. Så når der kommer en dag som i dag, så er jeg glad. Endelig noget at lave, endelig kommer jeg væk hjemmefra og endelig skal jeg ikke bare lave de kedelige ting. Nå, nok om det. I dag skal jeg ind i psykiatrien, grundet jeg skal til diætist sammen med min mor. Udover det så skal der nye vinterhjul på bilen i dag, så der sker lidt mere end hvad der gør de fleste dage :D. Jeg elsker at være sammen med min mor, så det bliver dejligt at hun kommer forbi i dag. 

I går var vores udlejer hurtigt forbi med en lille julegave og fik ønsket os glædelig jul. Det er ikke noget vi er vant til, så det var så sødt og unødvendigt af ham. Så i aften ved jeg godt hvad jeg skal, jeg skal ihverfald guffe lidt chokolade sammen med en god film :D I går gik det også op for mig at det rent faktisk er jul lige om lidt. Hjemme hos har vi ikke juletræ oppe og næsten intet julepynt fremme, grundet vores lille ballademager af en kat. Så her hos os er der ikke meget julestemning, og så glemmer man lidt at det snart er jul. Men efter udlejeren kom forbi med en julegave, så er det virkelig gået op for mig at der kun er små 13 dage tilbage til juleaften. Imorgen skal jeg bage æbletærte, hvilket jeg imorgen kommer til at skrive lidt mere om herinde, og fredag skal jeg til julehygge hos mine forældre, så der kommer der også lidt opdateringer. Nu er tiden inde til at jeg skal gøre mig klar til at skulle afsted, så hav en fortsat god dag.  


søndag den 8. december 2019

Nu er det tid igen. Jeg prøver, endnu engang. 

Nu er det efterhånden igen, et år siden jeg sidst lavede et indslag. Der er sket så meget i mit liv siden sidst, og jeg kan mærke at jeg har haft behov for denne "lille" pause fra bloggen. Jeg er igennem det sidste år, gået igennem rigtig mange ting, både familiemæssige ting, og mine egne psykiske ting. 2019 har været et interesant år for mit vedkommen. For det første valgte vi at hive pløkkerne op, og flytte ud på landet. Uden tvivl den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Vi er nu flyttet ud på en gammel nedlagt landejendom, som vi bor til leje i. Huset er noget vi har fået lov til at gå og renovere på, så det bruger vi meget tid på. Nogle mennesker tænker vel nok "Hvorfor i alverden bruge penge på renovering når i alligevel kun bor til leje?" men sagen er bare den at vi er lykkelige over at bo her, og håber på at kunne bo her resten af vores liv, hvis det er muligt. 

Udover boligsituationen, så har jeg været nødsaget til at stoppe min 10 klasse på VUC. Grunden er at, som jeg skrev sidst, min angst er blevet værre. Jeg kunne ikke mere, og kunne mærke at jeg var nød til at lytte til min egen krop. Så jeg meldte mig fra, gik på kommunen, og til min læge for at få hjælp. Kommunen lyttede, og det samme gjorde min læge. Jeg har fået tildelt en mentor, og er blevet sat i udredning i psykiatrien. Indtil videre har mit "ophold" i psykiatrien, sat mange tanker igang. Jeg er bla. blevet diagnostiseret med "Skizotypisk sindslidelse". Det har været meget overvældende at få af vide at man har en diagnose udover den angst som jeg i længe har kæmpet med. Jeg er både glad og trist over at få diagnosen at vide. Både fordi at jeg jo selvfølgelig er glad over at jeg endelig har fået svar på hvorfor jeg er som jeg er, og hvorfor jeg har det som jeg har det, men samtidig er jeg også trist over udfaldet. Jeg har jo ikke lyst til at have den her diagnose, jeg vil jo gerne bare være et "normalt" fungerende menneske. Jeg kæmper en kamp hver dag, og nogle dage er bare sværere at komme igennem, end andre. 

Nok om diagnosen, den skal vi nok komme nærmere ind på en dag. En helt anden ting er at vi både har fået endnu en kat, og endnu en skøn hund. Grundet nogle private årsager, har vi fået min svigermors hund. Den skønne Berner Sennen hunhund, Smilla på 4 år. Hun er en hund med mange udfordringer, men gud hvor er det skønt at have hende hos os. Vi er nogle rigtige dyreglade mennesker, og selvom 3 hunde og 2 katte kan være en udfordring, så ville jeg ikke være foruden. Den nye hun kat Loki, fik hurtigt killinger med vores han kat Knud, så vi fik den fantastiske oplevelse af at få 3 små søde og dejlige killinger. Uden tvivl den mest fantastiske oplevelse. 

Pt sker der rigtig mange ting i vores hverdag. Jeg går her hjemme, Michael arbejder stadig, og jeg er nu tilmeldt til at jeg skal starte op på kørekort til Februar. At få mit kørekort er en længe drøm som nu endelig skal gå i opfyldelse. Jeg har i mange år holdt drømmen om kørekort tilbage, fordi jeg er så angst provokeret af tanken om det. Men nu er tiden inde, og jeg må kæmpe imod min angst. Et kørekort ville betyde alverden for både mig selv, men også for Michael. Jeg kan mærke at 2020 bliver vores år. Der er så mange spændene ting forude for os i 2020, og jeg glæder mig til at gå den tid i møde.

Jeg vil lægge tastaturet fra mig, og så vil jeg arbejde på at skrive mere her på bloggen igen. Hav en fantastisk aften. M